Skriv indlæg med Windows Live Writer
En af styrkerne ved WordPress (og andre blog-software) er at man skriver indlægene online. Man behøver ikke noget specielt software på sin computer, og man kan opdatere sin blog, hvorfra man har lyst. Selv fra ferien, forretningsrejsen, eller hvor man nu har en internetforbindelse.
Men hvis man oftest skriver (de lange) indlæg fra den samme computer, og synes WordPress’ redigeringsmuligheder er lidt tunge og ufleksible, så findes der flere programmer til at skrive sine blogindlæg i. Microsofts bud på et sådanne program hedder Windows Live Writer.
Programmet er endnu ikke udkommet i en endelig version, men en fuld funktionel beta-version kan downloades fra Microsoft webside. Den nuværende beta-version understøtter følgende blogs: WordPress.com, Blogger, TypePad, LiveJournal, Moveable Type, WordPress, WordPress 2.2+, Community Server, dasBlog, Radio Userland, Metaweblog API, Movable Type API.
Programmet er ret selvforklarende og ganske let at sætte op. Man angiver bare adressen på sin blog, samt brugernavn og kodeord. Derefter sørger programmet selv for at finde ud af, hvilken blog-software man anvender. Du kan nedenfor se hvordan man sætter sin WordPress blog op i programmet.
Da programmet stadig er i beta, kan der stadig være flere fejl. Bl.a. er det ikke lykkedes mig at få programmet til at vise listen over mine kladder, selvom programmet har en liste der burde indeholde dem.
Men til trods for små skønhedsfejl er det et program, der varmt kan anbefales. Og når den endelige version engang bliver frigivet, må det næsten betegnes som et uundværlig værktøj.
juli 4th, 2007 at 09:50
Den nuværende kladdeoversigt er kun til de kladder du har liggende lokalt på computeren fra tidligere Windows Live Writer-sessioner. Men de ved godt, at det er en ønsket feature, at den synkroniserer kladder – begge veje.
juli 4th, 2007 at 15:35
WLR er et ret cool program. Jeg savner blot tag-support. Men da tags i øjeblikket ikke er en fast del af WP, er det fair nok at det ikke er der. Det kommer forhåbentlig, når tags (forhåbenlig) kommer med som en fast del af WP :).
juli 4th, 2007 at 15:44
Hmm, jeg kan se, at de har fået lavet noget tag-support. Det er dog ikke integreret med UTW, så jeg ser stadig frem til, at tags kommer med i WP :)
juli 6th, 2007 at 13:46
I den nye Word 2007 er der også kommet en funktion til at poste på din WordPress blog, og jeg synes faktisk det fungerer ganske udmærket! Generelt er Office 2007 en dejlig opdatering :)
juli 6th, 2007 at 14:50
Desværre har Windows Live Spaces vanskeligheder for tiden, jeg kunne ellers godt bruge denne Live Writer til min blog: Forleden skiftede jeg sprog fra engelsk til dansk, og tilsyneladende forsvandt min visuelle editor på den konto.
Håndkodning er i længden for træls, så jeg forsøger at løse problemet, men som temmelig grøn når det gælder den tekniske side af sagen, mangler jeg et overblik. tinymce-mappen ligger placeret som før i wp-content mappen.
Har nogen en ide til, hvordan jeg får min visuelle editor igen, når nu Windows Live Writer p.t. ikke byder sig til som en smutvej?
Venlig hilsen
Astrid
juli 9th, 2007 at 10:47
@René
Ok, så forstår jeg bedre hvorfor kladder-funktionen ikke virker ordentligt. Jeg håber Microsoft i den endelige version, får den integreret med online-kladderne i WordPress.
@Søren H. M.
Helt enig. Det ville være fedt hvis WLW kunne styre tags. Men lad os se, når det bliver en del af WordPress. Så vidt jeg har forstået skulle det være med fra næste version: 2.3.
juli 9th, 2007 at 10:52
@zeddik
Jeg har også planer om at skrive et indlæg om muligheden for at publisere direkte fra Word 2007. Jeg håber du kan supplere med kommentarer, når jeg kommer så langt.
@Astrid
Jeg har ikke de store idéer til løsningen af dit problem med den visuelle editor. Du kan selvfølgelig prøve at uploade wordpress-filerne igen. Ellers vil jeg opfordre dig til at spørge på wordpress.dk forumet.
oktober 25th, 2007 at 21:03
Nu kom tags med i version 2.3 – og det ser ud som om, det understøttes i Windows Live Writer fra version 2.3.1. Se her: Link!
oktober 25th, 2007 at 22:10
Ja, det er super at WP 2.3.1 tilføjer den funktion!