Hvad er Web 2.0 for noget?

Web 2.0 er et ret flyvende begreb, som der lægges mange forskellige fortolkninger i. Ifølge min opfattelse kan Web 2.0 primært opdeles op i to områder: Funktionalitet og design.

Funktionalitet. Web 2.0 er anden generation af internet-tjenester. Websider hvor brugerne direkte kommunikerer med hinanden, skaber netværk, og deler informationer. I Web 2.0 tjenester er der intet behov for at kunne snørklede internet-koder. Eksempler på Web 2.0 tjenester kan være: Blogs, Facebook, FlickerLinkedIn, MySpace, YouTube, Wikipedia.

Design. Web 2.0 forbindes også med et et bestemt look, og en bestemt måde at designe websider på. Gammeldags HTML er forbudt; siden skal kodes i XHTML og designet defineres i CSS. Pastelfarver, og afrundede hjørner er klart et must. Desuden ses udtryk som “2.0“, “new“, “beta” tit i forbindelse med logoer og tjenestenavne. Siden skal også helst anvende Ajax-kode, som gør, at informationer på en side kan opdateres, uden at en hel ny side skal indlæses. Det gør siden mere dynamisk.

På billedet ovenfor (klik på det for at forstørre det) kan ses en masse af de Buzzword (eller modeord) der anvendes i forbindelse med Web 2.0.

Hvordan kommer man med på Web 2.0?

Hvis du har en WordPress-blog, er du allerede med på Web 2.0 bølgen. Men hvis du gerne vil give din blog et Web 2.0 makeover, så har jeg samlet en liste links til sider, hvor man kan genererer webelementer med Web 2.0-look.

AJAX Loading GIF Generator
Blog Stickers
My Cool Button
Spiffy Corners
Stribe Generator
Web 2.0 Logo Creator

Hvis du har andre gode links, så skriv en kommentar…

Da mange har den opfattelse, at Web 2.0 handler mere om design end funktionalitet, findes der også flere morsomme sider på nettet om Web 2.0. Har du brug for et par buzzwords kan du anvende The Web 2.0 Bullshit Generator, og når du har gjort din blog rigtig Web 2.0-opdateret, kan du teste den med The Web 2.0 Validator.

Leave a Reply