SuperCrap Movie

Jeg var i dag i biografen for at se den nyeste film fra holdet bag “Scary Movie” og “Høj pistolføring“: Superhero Movie.

Parodifilm er pr. definition underholdende, fordi vi elsker at kunne genkende ting; i dette tilfælde scener fra andre film.

Trods at plakaten så lovende ud, så var det en ret kedelig oplevelse. Udover “guldsmede-drengen” og Leslie Nielsen, er alle karatererne på plakaten kun ubetydelige biroller i filmen. Filmen følger plottet i Spiderman, og krydderes med gags fra andre film. Men bortset fra det sjove i selve parodierne, var der meget langt imellem de sjove scener; og jeg kedede mig…

Det eneste i filmen jeg synes var rigtig sjovt, var en TV-klip-parodi på Tom Cruise’s Scientology interview. Det er helt vidt hvor godt skuespilleren parodierer Tom Cruise. Men netop dette klip var allerede frigivet som trailer for filmen – og endda i en meget længere udgave. Se Tom Cruise traileren her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Som ved andre film i samme genre, var der selvfølgelig under rulleteksterne blevet plads til en bunke sjove fraklip. Så hvis du tager i biografen, så bliv endelig siddende til rulleteksterne er slut.

Leave a Reply