maj 17th, 2009 No Comments »
Vi sad og så det europæiske melodi grand prix i går aftes. Jeg havde på forhånd forventet at det var et eller andet øst-europæisk land der var løbet med sejeren.
Men det måtte jeg delvist æde i mig igen. Norge vandt med den fængende sang Farytale, fremført af Alexander Rybak, der er født i Hviderusland.
Hvis du ikke har hørt sangen, kan du høre den her – fra YouTube.

marts 11th, 2009 No Comments »
Hvis det skulle have misset nogens opmærksomhed kan jeg godt lide at se film. Jeg får set en del film i fjernsynet, men dvd’ere og biografbesøg bliver det da også til.
Som et forsøg på at holde lidt styr på hvad jeg får set har jeg valgt at skrive lidt om de film jeg ser. Og istedet for at holde det hemmeligt, er det blevet til bloggen “Martins film”, hvor jeg fortæller lidt om de film jeg har set.
Bloggen kan findes på film.stevnhoved.dk
Bloggen har selvfølgelig også et RSS feed.
I må meget gerne give jeres kommentarer til mine mini-anmeldelser. Det er jo interessant, om andre synes godt eller skidt om de samme film som mig.
februar 7th, 2009 No Comments »
Jeg har i ugens løb fået ny mobil-telefon på arbejdet. Den gamle – en HTC MTeoR – var voldsom langsom i menuerne – og løb tør for strøm alt for hurtigt.
Jeg bad om en Nokia – men fik en Samsung SHG-i200. Firmaet har en politik om at vi skal bruge telefoner med Windows Mobile, så de kan administreres.
Fair nok – den er også fin nok. Jeg fik hurtigt set det smarte i at synkronisere min exchange-mail på den. Så kan man få styr på sin mails allerede på vej på arbejdet.
Har du selv en Windows Mobile 6.1 mobil?
Noget software der kan anbefales til den?
januar 7th, 2009 3 Comments »
Jeg har lige været på Færøerne og besøge min kone. Jeg kan godt lide landet, som har en fantastisk natur. Tror dog man får mere ud af at tage dertil om sommeren.
Men det jeg lige ville vise her er de færøske pengesedler. Man bruger danske penge på Færøerne, men de har deres egne sedler. Mønterne er de samme som man anvender i Danmark. Desuden kan man også anvende danske sedler.
Forsiderne af de færøske sedler har færøske dyr som motiv, og bagsiderne har motiver af stedet fra Færøerne.
- 50′eren viser en vædder og en skrænt ved Sumba.
- 100′eren viser en torsk og Klaksvík.
- 200′eren viser en natsværmer og Tindhólmur.
- 500′eren viser en strandkrabbe og Hvannasund.
- 1000′eren viser en sortgrå ryle og udsigten fra Sandoy.
Er de ikke fine?
Der er mere at læse om de færøske penge hos nationalbanken.
december 20th, 2008 No Comments »
På Twingly’s webside kan man finde en liste over de 100 mest populære danske weblogs.
Det er jo lidt en drøm at komme med så sådan en liste. Men måske lidt utopi når ens blog bare er personlig og med lidt af hvert. Hvis en blog skal have succes, skal den have et tema, så folk ved hvad de kan forvente når de vender tilbage. Indlæggene skal også have så stor relevans at andre vil henvise til dem.
Det er lykkedes for min ven David. Hans blog om dansk politik ligger som nummer 38 på listen. Flot klaret. Et stort tillykke skal lyde herfra.
Har du selv en blog?
Og hvad gør du for at gøre den mere populær?