Videre med Vista – på ny PC

juli 16th, 2007 3 Comments »

Nu har jeg i næsten tre måneder kørt med en utålelig langsom Microsoft Vista på min computer. 512MB ram er bare ikke nok til Vista. Og når det billige bundkort, og især det integrerede grafikkort driller, så får man nok.

Fujitsu-Siemens ESPRIMO Edition P2511Så nu har jeg købt en ny computer. Og for første gang har jeg købt en mærkevare-pc. Det blev til en Fujitsu-Siemens ESPRIMO Edition P2511, opgraderet til 2GB ram. Det er nok ikke en maskine til spille-freaks. Men for én som mig, der primært bruger den til webudvikling og kontorbrug, er det et rigtig godt valg.

Men så virker Vista også som det skal; som en drøm! I mit tidligere indlæg om Vista, fortalte jeg at min gamle computer fik 1,0 i Windows Experience Index’et (WEI). Min nye computer får 3,5. Det nye Aero og 3DFlip kræver et WEI på mindst 2,0 – så computeren understøtter fint de nye visuelle effekter. WOW!

Du kan se min WEI-rapport her: Windows Experience Index: 3,5

Skriv indlæg med Windows Live Writer

juli 3rd, 2007 No Comments »

En af styrkerne ved WordPress (og andre blog-software) er at man skriver indlægene online. Man behøver ikke noget specielt software på sin computer, og man kan opdatere sin blog, hvorfra man har lyst. Selv fra ferien, forretningsrejsen, eller hvor man nu har en internetforbindelse.

Men hvis man oftest skriver (de lange) indlæg fra den samme computer, og synes WordPress’ redigeringsmuligheder er lidt tunge og ufleksible, så findes der flere programmer til at skrive sine blogindlæg i. Microsofts bud på et sådanne program hedder Windows Live Writer.

Windows Live Writer - programmetProgrammet er endnu ikke udkommet i en endelig version, men en fuld funktionel beta-version kan downloades fra Microsoft webside. Den nuværende beta-version understøtter følgende blogs: WordPress.com, Blogger, TypePad, LiveJournal, Moveable Type, WordPress, WordPress 2.2+, Community Server, dasBlog, Radio Userland, Metaweblog API, Movable Type API.

Programmet er ret selvforklarende og ganske let at sætte op. Man angiver bare adressen på sin blog, samt brugernavn og kodeord. Derefter sørger programmet selv for at finde ud af, hvilken blog-software man anvender. Du kan nedenfor se hvordan man sætter sin WordPress blog op i programmet.

1. Windows Live Writer - dialog 1 2. Windows Live Writer - dialog 2 3. Windows Live Writer - dialog 3

4. Windows Live Writer - dialog 4 5. Windows Live Writer - dialog 5

Da programmet stadig er i beta, kan der stadig være flere fejl. Bl.a. er det ikke lykkedes mig at få programmet til at vise listen over mine kladder, selvom programmet har en liste der burde indeholde dem.

Men til trods for små skønhedsfejl er det et program, der varmt kan anbefales. Og når den endelige version engang bliver frigivet, må det næsten betegnes som et uundværlig værktøj.

Klippeværktøj i Windows Vista

april 26th, 2007 No Comments »

I Microsoft [search:Windows Vista] er der kommet et lille værktøj med, der gør det til en leg at lave billedfiler af elementer på ens skrivebord. Værktøjet hedder Klippeværktøj, og gemmer det man markerer på sin skærm som en billed-fil. Nemt og enkelt.

Programmet findes i start-menuen under Tilbehør. Første gang man kører det, spørger det, om det skal ligge sig som genvej i Hurtig-menuen. Det gør det meget lettere at finde, hvis man hurtigt skal klippe et billede ud.

Klippeværktøjet gør det nemt at tage et udklip af en webside, eller et program. Dette er meget smart, hvis man f.eks. har en blog, hvor der anmeldes programmer eller websider.

Det kan anbefales at kikke i indstillingerne for programmet, da den som standard sætter en rød kasse rundt om billeder. Det kan i nogle tilfælde se meget forvirrende ud på en webside. Farven på boksen kan selvfølgelig ændres, eller boksen kan helt slås fra.

Igang med Vista

marts 20th, 2007 2 Comments »

I lørdags fik jeg endelig taget mig sammen til at få installeret Microsoft Vista på min computer. For et par uger siden var jeg på Vista-kursus, og det er da også meningen at jeg skal tage en certificering i Vista.

Efter flere forsøg droppede jeg at få opgraderingen til at virke – jeg endte med en blå fejl-skærm der fortalte om en alvorlig hardware/driver-konflikt. Jeg vil nok mere give mit skod-bundkort skylden end Vista. Men jeg ryddede disken og foretog en ren installation uden problemer.

WEI: 1,0Det vil være synd at sige, at min computer er top-tunet til at  køre Vista. Det går ret langsomt, og jeg får da også kun værdien 1,0 i Windows Experience Index’et (WEI). WEI er Microsofts nye indeks, for at beskrive hvor god en computer man har.

Du kan se min WEI-rapport her: Windows Experience Index: 1,0

Jeg vil jo også gerne prøve Aero og 3DFlip af – det er jo det eneste Vista er blevet markedsført på i Microsofts Wow-kampagne. Derfor må jeg hellere gå på jagt efter et bedre grafikkort og noget mere RAM. Måske kan jeg finde noget på QXL

Er du kommet igang med Vista?

Slip for RealPlayer og QuickTime

marts 1st, 2007 No Comments »

RealPlayer logo QuickTime logo

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om medieafspillerne RealPlayer og QuickTime. Jeg synes programmernes installationer er for besværlige. Som supporter har jeg også oplevet rigtig mange problemer hos brugere, det skyldes at de to programmer åbnede alle mulige filtyper der intet har at gøre med henholdsvis RealPlayer og QuickTime.

Det jeg helst så, var at de to firmaer have lavet deres fremvisere som DirectShow codecs, så ens yndlingsafspiller kunne afspille formaterne.

Men det er faktisk også muligt ved at bruge disse to “codecs” fra KL Software.

Real Alternative [download]
QuickTime Alternative [download]

Der er lidt tvivl om hvorvidt de to codecs er 100% legale, da de indeholder delkomponenter fra de rigtige afspillere, uden at software-firmaerne har givet tilladelse til dem. Men de virker!

Hvad er dine erfaringer med RealPlayer og QuickTime? Har du prøvet de alternative codecs? Og har du en holdning til deres lovlighed?