Nyt gratis software hver dag

februar 21st, 2007 3 Comments »

Giveaway of the Day

Jeg er stødt på ovenstående webside – Giveaway of the Day. Her bliver der hver dag lagt et nyt stykke kommercielt software (shareware) til download. Det er der også mange andre sider der gør. Men modsat andre software-sider, hvor man kan hente prøve-versioner af programmer, er det her den fulde version man kan hente.

Tricket er at man skal hente det ned, installere og aktivere det inden for 24 timer efter at det er lagt på siden. Man kan så senere ikke geninstallere programmet, eller installere det på en anden maskine. Men er man til den tid blevet rigtig glad for programmet, kan man nok godt undlære de $20-$50, som programmerne typisk koster.

Det skal lige siges at programmerne (eller dvs. den gratis licens) ikke må anvendes kommercielt. Desuden har man selvfølgelig heller ikke ret til support og opgraderinger.

Jeg synes det er en rigtig spændende side, som jeg selv vil holde et vågent øje med. Jeg har allerede tilmeldt mig deres RSS-feed.

Siden findes også i en speciel version med spil, Game Giveaway of the Day. Der bliver lagt et nyt program og et nyt spil til download hver dag kl. 9:00 – dansk tid!

To flotte temaer til Nokia 5500

februar 13th, 2007 26 Comments »

Efter jeg har fået en Nokia 5500 Sport mobiltelefon har jeg været på jagt efter gratis software til den. Men jeg har også ledt efter lidt at pynte den med. Nemlig temaer!

Man kan få alle mulige temaer; med bl.a. Britney Spears, The Matrix, og sågar nogle der lidt får telefonen til at ligne Windows XP/Vista. Men jeg vil gerne have noget der er stilrent uden dominerende baggrundsbilleder. Derfor har jeg fundet frem til disse to rigtig flotte og simple temaer:

S60 Theme – White [download]

S60 White - forside S60 White - Menu gitter S60 White - Menu liste

Only Black V3by Babi [download]

Only Black - Forside Only Black - Menu gitter Only Black - Menu liste

Hvilket tema bruger du på din Nokia 5500 ?

Gratis software til Nokia 5500

februar 8th, 2007 95 Comments »

Se også min FAQ for Nokia 5500 Sport

Som før fortalt har jeg købt mig en ny mobil-telefon; en Nokia 5500 Sport. Jeg fandt hurtigt ud af at operativsystemet på sådan én er Symbian OS v9.1 S60 3rd Edition, så næste skridt var at gå på jagt efter software til den. Derfor har jeg samlet en lille liste over gratis software, som jeg synes er uundværlig.

SMS Accelerator [download]

Det har åbenbart vist sig at der i denne telefon-model (og andre med samme OS) er en fejl, der gør at telefonen med tiden bliver langsommere til at sende SMS’er. Derfor har Nokia lavet dette fix. Det er selvfølgelig ikke et rigtigt program, så man lægger ikke mærke til at det er der. Men det ville være dumt ikke at installere det.

AutoLock [download]

Dette er måske i grunden det mest brugbare software til telefonen. Det er et program der ligger i baggrunden og sørger for at tastaturet på telefonen bliver låst når telefonen ikke har været brugt i et givent antal sekunder. Denne funktion burde simpelthen havde været med i telefonen fra starten af.

Windows Live Messenger [download]

Hvis man er total afhængig af Windows Live Messenger, så er der også mulighed for at få det på sin Nokia-telefon. Det er selvfølgelig ikke så let at skrive beskeder på en telefon – men man slipper for at være offline, når man ikke lige er i nærheden af en computer. Der står ikke noget om det i programmet, men jeg har flere stede på nettet set folk skrive at programmet kun virker 3 måneder. Hvis dette skulle være tilfældet kunne man i stedet prøve Hier, eller en af de andre alternativer.

Mail for Exchange [download]

Har du din emails på en Microsoft Exchange server, vil du sikkert savne muligheden for at bruge ActiveSync på Nokia-telefonen. Men dette program giver dig mulighed for at synkronisere din post mv. med en Exchange-server via ActiveSync.

Calcium [download]

Regnemaskinen der følger med telefonen er meget besværlig. Man skal med joysticket bevæge sig rundt mellem knapperne med +, -, :, osv. Men dette program tildeler regnefunktionerne direkte til de forskellige knapper i joysticket. Det er et must-have, hvis man har tænkt sig – bare indimellem – at anvende telefonen som regnemaskine.

Opera Mini [download]

Opera har lave en lille skrabet browser for mobiltelefoner. Dens styrke er at denne ikke bare henter siderne og fortolker dem. En (slags proxy-)server hos Opera henter siden og konverterer den til et format hvor billeder og kode er minimeret til den lille browser. Derved bliver data-mængderne mindre – og hastigheden hurtigere.

Screenshot for Symbian OS [download]

Hvis man gerne vil lave guider til brug af forskellige funktioner på telefonen, eller anmelde programmer til telefonen, så kan man ikke leve uden en applikation der kan gemme visningen på skærmen som et billede. Det kan dette program. Nemt og enkelt.

E2MAME [download]

Og så lige en til det sjove hjørne. Hvad med at få Bubble Bobble, Frogger, Donkey Kong eller Space Invaders på mobiltelefonen? Det kan lade sig gøre med denne MAME emulator. Den kan fortolke rom-filer fra gamle arcademaskiner. Måske mere kitsch end decideret underholdning. Men rigtig sjovt! Da der på de fleste roms er copyright, følger der ingen spil med emulatoren. Men man kan sagtens finde en del på nettet.

På nuværende tidspunkt er der ikke lavet en version til “3rd Edition” af S60 færdig endnu, men man kan hente en velfungerende beta, fra udviklerens ftp-server.

5 fede gratis spil

december 21st, 2006 7 Comments »

Om spillene er fede eller ej, må man nok selv afgøre. Men jeg har her samlet 5 gratis spil som jeg synes har en rigtig god underholdningsværdi. Og fik jeg sagt at de var gratis?

Så keder du dig en aften, eller mangler du lidt underholdning til børnene, så prøv disse 5 spil…

SuperTux screenshotSuperTux [download]

Er du til platformspil er SuperTux lige sagen. Det minder forfærdeligt meget om Super Mario, men det gør skam ikke meget. Man tænker sig tilbage til de “gamle dage” med Giana Sisters på C64′eren.

LBReakout2 screenshotLBReakout2 [download]

Tilbage i de lige så “gade gamle” dage var der et spil der hed Arkanoid. LBreakout2 er en klon af dette. Konceptet er at man med et bat skal slå alle murstenene ned uden at miste bolden. Det har jeg brugt rigtig mange timer på; både som Arkanoid og som LBReakout2.

SpaceInvaders screenshotSpace Invaders OpenGL [download]

Som barn have jeg en Commodore 64; og inden jeg fik mig en diskettestation til den, måtte alle spil hentes fra og gemmes på kassettebånd. Men ventetiden mens et spil blev indlæst kunne være lang, så på flere bånd kunne man spille små simple spil mens det rigtige spil blev indlæst. Det er min første oplevelse med Space Invaders. Kender du det ikke så må du straks komme i gang. Dette er en fin 3D udgave at klassikeren.

Gene Rally screenshotGene Rally [download]

Jeg har altid været glad for bilspil. Men helt de simple hvor man ser det hele oppe fra. SuperCars til Amiga 500 var et hit. Men Gene Rally er også et udemærket eksempel på et sjovt bil spil. Spil mod dine venner eller mod computeren.

Gravytris screenshotGravytris [download]

Når man snakker om klassikere kan man vist ikke undgå Tetris. Det klassiske spil, hvor man skal få brikker til at passe sammen. Her er en 3D udgave; og med en lille tvist. Her har brikkerne forskellige farver; hvorman også får point hvis farverne passer sammen.

___

Har du prøvet nogle af disse spil, og hvad synes du om dem? Kender du andre gratis spil der burde have været med på listen? Så sig til; det er det kommentar-feltet er der for :-)

Nyt søgefelt i Internet Explorer 7

oktober 21st, 2006 2 Comments »

I onsdags – den 18. oktober – udkom version 7 af Microsoft Internet Explorer (IE7). Jeg har længe brugt Avant browser, men den er nu blevet droppet, for IE7 har funktionen jeg længe har manglet – faneblade. I stedet for at alle åbne sider har haft deres eget vindue på taskbaren, kan man nu let skifte rundt mellem de åbne sider som faneblade. Dejligt.

En anden rar funktion er det nye søgefelt. Her kunne man hurtigt blive bange for at man kun kunne søge på msn.com – men man kan faktisk søge lige hvor det passer én. Når man installerer IE7 kan man vælge hvilke søgemaskiner man vil bruge. Her valgte jeg Google.

Disse “search providers” er små simple xml-filer der beskriver hvordan man skal søge på en given side. Derfor har jeg lavet en lille liste over de sider jeg normaltvis søger en del på. Du kan klikke på dem for at tilføje dem (Hvis du altså bruger IE7).

Er der nogen væsentlige jeg har glemt – så sig endelig til.